Om Klimadan
Økonomiske og miljøvenlige energiløsninger siden 1980
<< Tilbage til oversigt

GRØN VARME DER BETALER SIG

22 april 2014, GRØN VARME DER BETALER SIG

Varmepumpen står på spring til at erobre store markedsandele i Danmark. Teknologien giver en lang række fordele, som gør varmepumpen umulig at komme uden om på det grønne energiområde. Fordele, som ikke mindst er af økonomisk art.

Sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen (VPF), Lars Abel, siger det uden omsvøb:

     ”Vi forventer, at det kun er et spørgsmål om tid, før forbrugerne flokkes om varmepumperne. Varmepumpen leverer nemlig den billigste varme-kWh.”

     Regnestykket er let at gå til. En ny kvalitetsvarmepumpe giver mindst 3 kWh varme for hver kWh, den bruger. Læg dertil fordelene ved den reducerede elvarmeafgift af årsforbrug over 4000 kWh. Facit er væsentlige besparelser, som igen betyder, at investeringen er tjent hjem efter typisk kun seks-syv år.

     ”Især ejere af olieopvarmede huse vil kunne mærke en enorm forskel på pengepungen, når de skifter til en varmepumpe. Men faktisk er der besparelser at hente for de fleste. Det er tilmed muligt at få tilskud for sin energibesparelse på helt op til 10.600 kroner fra energiselskabet. Din lokale installatør er klar til at hjælpe dig med at indhente tilskuddet. Denne ordning gør investeringen endnu mere overkommelig,” lyder det fra Varmepumpefabrikantforeningen. (Faktisk giver Klimadan helt op til 12.000 kr. via fyr-dit-fyr kampagnen resten af 2014. Læs mere om kampagnen på her.

Kvaliteten er altafgørende

Ønsker man som forbruger at få det maksimale ud af at skifte til en varmepumpe, er det alfa og omega, at produktets kvalitet er i top.

     ”Samtlige komponenter skal være opdateret og korrekt samstemt, for at produktet udnytter sit fulde potentiale. Samtidig skal monteringen udføres af kvalificerede fagfolk, som forstår at dimensionere anlægget efter alle forskrifter,” understreger Lars Abel.

Her spiller Varmepumpefabrikantforeningen en aktiv rolle:

     ”Hvis forbrugeren vælger et produkt fra en fabrikant, som er medlem af Varmepumpefabrikantforeningen, er han eller hun på sikker grund. Vi er sat i verden for at tilsikre, at forbrugerne får den effektivitet og de besparelser, som de er blevet lovet.”

VPF's blå stempel

Fabrikanterne i VPF står samtidig som garant for, at forbrugerne opnår den optimale vejledning fra start til slut – blandt andet vedrørende muligheden for forlænget garantiperiode ved indgåelse af serviceaftaler.

     ”VPF har sat sig for dels at sikre en høj produktkvalitet, dels at udbrede kendskabet til varmepumpen som et driftssikkert, stabilt og fremtidssikret produkt, som det på alle måder kan betale sig at investere i. Vi har samlet branchens stærkeste kræfter og arbejder konstant på at fastholde de høje standarder,” siger sekretariatschefen.

     På VPF's hjemmeside – www.varmepumpefabrikanterne.dk – er der nyttig viden at hente om varmepumpeteknologien og de seneste tendenser. Her er det også muligt at se, hvilke varmepumpefabrikanter, der er på medlemslisten – og dermed har fortjent VPF's blåstempling med hensyn til kvalitet og faglighed.

<< Tilbage til oversigt

Ring på tlf. 9627 7070

og hør hvordan du kan spare penge og samtidig skåne miljøet med en varmepumpe.

Beregne din besparelse 

ved skift til en luft til vand varmepumpe

ved skift til et jordvarmeanlæg