Om Klimadan
Økonomiske og miljøvenlige energiløsninger siden 1980
<< Tilbage til oversigt

Kold fjernvarme

31 januar 2018, Kold fjernvarme

En hybrid mellem traditionel fjernvarme, individuelle varmepumper og jordvarme.

Klimadan deltager som varmepumpeleverandør og -installatør af små varmepumper i projektet "Kold Fjernvarme" under Silkeborg forsyning.

Projektet kører i et nyudstykket parcelhusområde, hvor 15 husstande foreløbig har valgt at være med på det lille, decentrale varmesystem. Det består af seks lodrette jordvarmeboringer og et ledningsnet af uisolerede plastrør med brinevæske - også kaldet et thermonet.

Udover ledningsnettet og jordvarmeboringerne sættes der en individuel varmepumpe og en separat måler op ved hver husstand. De to enheder ejes af Silkeborg Forsyning, og forbrugerne betaler kun for varmeforbruget.

Gør brug af fordelene ved stordrift

Konceptet er meget spændende, og åbner en helt ny dimension for forsyningsselskaberne, hvor der via en fælles vertikal boring og horisontal brinekreds, sammen med varmepumper, leveres varme til slutbrugere uden direkte kobling til det fælles forsyningsnet.

"Konceptet er rigtigt godt tænkt, da det kombinerer den tryghed man har i at være kunde hos et forsyningsselskab med nye markedsmuligheder for forsyningsselskabet" siger adm. direktør for Klimadan, Søren Norman Andersen og fortsætter "kunden køber et antal kWh varme, som i en klassisk fjernvarme, og forsyningsselskabet forestår den fælles brine og driver den individuelle varmepumpeløsning i hver husstand".

Kold fjernvarme konceptet betyder at varmeforsyningsselskaberne kan nå nye kunder som ikke er tæt på det eksisterende net, da man slipper for at anlægge en ny dyr stikledning til måske ganske få husstande, og samtidigt kan udvide den tilgængelige kunde masse.

Læs mere her:

Magasin "Fjernvarmen" nr. 5 2017 "Silkeborg prøver kræfter med kold fjernvarme"

Jylland-Posten - Forbrug - Boligoptimering 2017 "Fjernvarme i baghaven"

Er du interesseret i at høre mere? Kontakt:

Jens Dueholm, Project Sales Manager, tlf.: 23402822 - email: jdu@klimadan.dk

<< Tilbage til oversigt

Ring på tlf. 9627 7070

og hør hvordan du kan spare penge og samtidig skåne miljøet med en varmepumpe.

Beregne din besparelse 

ved skift til en luft til vand varmepumpe

ved skift til et jordvarmeanlæg