Privat
Varmepumper og jordvarme - økonomiske og miljøvenlige energiløsninger siden 1980

Tjekliste

Før du beslutter dig for at få installeret en varmepumpe, er der en række kontrolspørgsmål og overvejelser, du bør tage stilling til. Følg vores guide og dit valg vil blive lettere.
 

1. Evalueringen af det eksisterende varmeanlæg

Har du oliekedel, elvarme, fjernvarme, træ eller pillefyr i dag? Hvordan fungerer det med hensyn til bekvemmelighed, effektivitet og omkostninger? Er du træt af de høje oliepriser, elregninger eller alt det arbejde, der er forbundet med dit fyr?

En korrekt installeret varmepumpe vil give dig sikkerhed, komfort og god totaløkonomi.

Hvor gammelt er dit nuværende varmesystem? Hvor mange år har det tilbage, før det skal udskiftes? Hvor effektivt er systemet i dag? F.eks. kan det være en dårlig idé at anvende et ineffektivt varmesystem, selvom det teknisk set vil kunne holde et par år endnu.

Hvor meget fylder dit nuværende varmesystem? Eksempelvis tager en oliekedel med tilhørende tank meget plads. En varmepumpe kan være på et gulvareal på mindre end en halv kvadratmeter. Her kan du frigøre plads til andet.

Hvilken effekt har f.eks. oliefyret og pillefyret på miljøet og din økonomi? Produktion af træpiller kræver en forholdsvis stor mængde energi, som ofte glemmes, når man hævder, det er miljøvenligt.
 

2. Nuværende energiomkostninger

Hvad er dine aktuelle energiomkostninger? For de fleste mennesker er den væsentligste grund til at skifte til varmepumper, at den nuværende opvarmningsform er for dyr. Lav et skøn over omkostningerne i mindst det seneste år. Hvis det er muligt, så forsøg at gå endnu længere tilbage. Find eksempelvis et år, hvor der ikke har været en særlig mild eller kold vinter, da dette kan resultere i usikkerheder i forbindelse med dimensioneringen.
 

3. Boligen

For at sikre en optimal dimensioneret varmepumpeløsning er det vigtigt, at den potentielle forhandler kender svaret på følgende spørgsmål:

  • Er boligen med en eller to etager, kælder, loftrum?
  • Hvornår er boligen blevet opført?
  • Hvad er boligarealet?
  • Hvad er dit tidligere forbrug?
  • Særlige betingelser? F.eks. er boligen med loft til kip.
  • Udbygningsplaner? I dette tilfælde er det vigtigt at sikre, at installationen ikke blokerer en fremtidig udvidelse af boligen.
  • Er der pool i boligen? Eller spa? (Har du en swimmingpool - eller planer om at etablere en - kan varmepumpen selvfølgelig også opvarme den)
  • Er der brændeovn i boligen? Hvis ja, hvor meget bruger du den?
  • Er der cirkulation på brugsvandet?
  • Hvordan er huset isoleret? Er der f.eks. blevet udskiftet vinduer og evt. efterisoleret?
     

4. Grunden og jorden

Hvor stor er din grund? Overvejer du en varmepumpeløsning baseret på jordvarme, er det vigtigt, at grunden er stor nok til at slangen kan placeres i jorden.

Hvordan er jordbundsforholdene? Er det sandjord, lerjord eller almindelig muldjord? Det er vigtigt i forhold til længden af jordslangen.
 

5. Behov for varme og varmt vand

Hvad er behovet for energi i huset? Hvor mange mennesker bor der i huset? Er der f.eks. teenagebørn, der bruger en masse varmt vand, eller ældre mennesker, der ønsker en ekstra høj indetemperatur? Her er det vigtigt at justere varmepumpens størrelse efter husets behov.

Varmt vand tegner sig oftest for en stor del af husets energi. Derfor er det vigtigt, at det varme vand bliver produceret med en så høj årlig virkningsgrad som muligt. Det er også vigtigt med hurtig genopladning af vandvarmeren, fordi det sikrer varmt vand og dermed komfort.
 

6. Forventede besparelser

Hvor meget vil varmeudgifterne blive reduceret? En effektiv varmepumpe kan reducere dine varmeudgifter med mere end trefjerdedele. Der er mange faktorer, der påvirker effekten f.eks. husets beskaffenhed, varmepumpens dimensionering og kapacitet og selvfølgelig temperaturen udenfor.

Generelt kan man sige, at jo mere energi din bolig bruger, jo mere rentabel bliver det, at investere i en varmepumpe.

Prisen på den energi dit hus bruger i dag - såsom el og olie - er også vigtig i forhold til fremtidige besparelser.

Hvor lang tid tager det, før du har tjent investeringen hjem? Det er der ikke noget generelt svar på. Det afhænger af, hvor stor din nuværende varmeudgift er sammenlignet med de besparelser du vil opnå. Dette hjælper forhandleren med at beregne for dig.

Det er dog værd at bemærke, at en god varmepumpeinstallation øger værdien af dit hus.
 

7. Hvordan kan du sammenligne konkurrerende varmepumpers lovede ydelse?

Virkningsgraden (COP = Coefficient of Performance) beskriver, hvor meget varme varmepumpen kan levere i forhold til, hvor meget el det kræver at udvinde det. Hvis en varmepumpe for eksempel har en virkningsgrad på tre, kan den således producere tre gange så meget energi i form af varme som den elektriske energi, der bruges. Et input på en kilowatt elektricitet resulterer i tre kilowatt varmeenergi. I dette eksempel er dit nettoafkast med andre ord to tredjedele.

Men det er ikke hele sandheden. Effektivitetsfordelene er ikke konstante. De varierer med udetemperaturen - eller rettere varierer de efter, hvor stor forskellen mellem ude- og indetemperaturen er. En tommelfingerregel er, at jo større forskel, jo lavere effektivitet.

Når du sammenligner effektiviteten på forskellige varmepumper, er virkningsgraden ofte beskrevet for en specifik driftstilstand, f.eks. 0/35. Denne særlige driftstilstand opstår i det tilfælde, hvor den indgående væske i jordslangen er 0° C og varmepumpen afgiver 35° C til varmesystemet. Ofte indberegnes desuden cirkulationspumperne, hvilket er uinteressant for dig som forbruger, da denne virkningsgrad ikke kan sammenlignes med virkeligheden.

Meget mere interessant er det at kende gennemsnittet af effektiviteten over et helt år - alle årstider, dag og nat. Denne værdi kaldes årsvirkningsgraden (ÅCOP), og her kan forskellen mellem varmepumpeproducenter ofte være meget store. Så spørg altid efter årsvirkningsgraden, hvis du har behov for at sammenligne de forskellige varmepumper.
 

8. Støj

En god varmepumpe støjer ikke så meget, at det forstyrrer omgivelserne. De færreste mennesker bliver forstyrret af en varmepumpe, men det er altid en god idé at placere den så langt væk fra opholdsrum og soveværelse som muligt.

Har du mulighed for at lytte til et installeret anlæg, så anbefaler vi dette.
 

9. Fjernstyring

Nogle varmepumper kan fjernbetjenes gennem et online-modul. Via internettet kan du således hæve og sænke indetemperaturen. Hvis du eksempelvis er på ferie, kan du via internettet hæve temperaturen, inden du kommer hjem og hermed komme hjem til en dejlig varm bolig.
 

10. Tilbud

Vær forsigtig, når du vælger en varmepumpe. Det er vigtigt at du ikke sammenligner æbler med pærer.
Lad os tage et eksempel:

Et tilbud gives på en varmepumpe af mærket X til en bestemt pris. Et andet tilbud gives på en varmepumpe af mærket Y til en pris, der er 20 procent højere. Mange vil således tro, det er indlysende, at man sparer 20 % ved at vælge den billige løsning. Men det er langt fra sikkert. Der er mange usikkerhedsfaktorer involveret. Er den billige varmepumpe eksempelvis dimensioneret, så der skal bruges ekstra elvarme, når udetemperaturen er under –2 grader C, vil driftsomkostningerne blive højere ved den billige løsning end ved den dyrere. Det kunne også tænkes, at den billige løsning er dimensioneret med en langt mindre jordslange - og så kan man ikke længere sammenligne priserne.

Så du skal sikre, at alle elementer i tilbuddene kan sammenlignes retfærdigt. Det kan være lige fra de samlede omkostninger ved den færdige installationen til nedtagning og fjernelse af den gamle kedel.

Prøv at få en nøglefærdig all-inclusive-løsning, som indeholder varmepumpen, jordslanger, manifolde, gravearbejde, reetablering, rengøring osv.
 

11. Betingelser

Man har pligt til at anmelde det, når man installerer en varmepumpe. Desuden skal man søge om tilladelse til nedgravning af jordslanger mm. Kontakt teknisk forvaltning på din kommune. De vil kunne sende dig ansøgningsskemaer og evt. vejlede dig i forhold til ansøgningen. Det bedste er dog at lade forhandleren varetage dette, da han har prøvet det mange gange før og kender til de faldgrupper, der kan opstå.
 

12. Sikkerhed

En dygtig og ansvarlig forhandler er vigtig for en korrekt varmepumpeinstallation. Sørg for at forhandleren er autoriseret og uddannet inden for varmepumper.
 

13. Service

Normalt kræver en varmepumpe ikke megen vedligeholdelse og kan køre år efter år uden service. I Danmark er det dog lovpligtigt at få sit varmepumpeanlæg serviceret én gang årligt. Derfor er det vigtigt at have en pålidelig og kyndig forhandler, som har den fornødne viden.

Har du tegnet en serviceaftale?
Har du tegnet en serviceaftale?

Hos Klimadan kan du tegne en serviceaftale på din varmepumpe, uanset dens alder. Med en serviceaftale opnår du fordelagtige rabatter på en lang række ydelser.

Læs mere
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål

Så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på 9627 7070. Vi har stor ekspertise indenfor området, og vi er kun glade for at kunne hjælpe.

Læs mere